Strategisk styring af Facility Management
Hos Konsulentgruppen Strandgade hjælper vi FM-ledelsen med at skabe overblik, træffe oplyste beslutninger og målrettet udvikle FM fra en driftsfunktion til en værdiskabende del af organisationen.
Med afsæt i en gennemprøvet styrings- og modenhedsmodel skaber vi klarhed over, hvor organisationen reelt står i dag, og hvad der konkret skal til for at bevæge sig i den ønskede strategiske retning.
Vores model giver et fælles sprog for strategi, styring og prioritering – og reducerer behovet for ad hoc-beslutninger og parallelle initiativer.
Som kunde får du igennem STRANDGADEs metodiske analyse indblik i:
- Hvor FM organisationen står i dag
- Hvor styringen af FM halter, og
- Hvor udviklingspotentialer ligger
Fremgangsmåde og resultat
Vi tager udgangspunkt i en helhedsorienteret styrings- og modenhedsmodel, som skaber overblik, retning og et solidt beslutningsgrundlag.
Modellen anvendes som et kvalitativt benchmark og sikrer, at anbefalinger til udvikling af FM-området prioriteres i forhold til organisationens strategi, modenhed og reelle forandringskapacitet – ikke ud fra generiske best practices.
Styrings- og modenhedsmodellen
Modenhedsmodellen adresserer seks centrale parametre, der tilsammen giver et fuldt billede af FM-organisationen:
- Strategi & formål
- Processer & rammer
- Ledelse & styring
Disse parametre fastlægger retningen for FM-området og sikrer sammenhæng mellem organisationens overordnede strategi og FM’s rolle og prioriteringer.
- Organisation & medarbejdere
- Kunder, samarbejde & partnere
- Teknologi & data
Disse parametre adresserer, hvordan strategien omsættes til praksis gennem kompetencer, samarbejde, systemer og datagrundlag.
Modenhed som ledelsesværktøj
For hver parameter vurderes organisationens modenhed på en skala fra reaktiv til værdiskabende og markedsledende. Vurderingen giver et realistisk billede af organisationens samlede position i forhold til markedsudviklingen.
Modenhedsmodellen anvendes ikke som et mål i sig selv, men som et aktivt styringsværktøj, der understøtter:
- Strategiske prioriteringer
- Beslutninger om organisering og governance, og
- Valg af sourcing- og samarbejdsmodeller.
Den “rigtige” modenhed er den, der understøtter organisationens strategi – ikke nødvendigvis den højeste.