Genudbud af hard FM, cleaning og catering i en outputbaseret kontraktmodel med incitamenter for begge parter til at opbygge et stærkt partnerskab
Kundens situation og behov
Kunden havde tidligere udbudt henholdsvis hard FM (teknik, bygning og grøn/hvid pleje) og cleaning & catering i to separate kontrakter, der blev tildelt to forskellige FM-leverandører.
Kunden ønskede at genudbyde serviceområderne og ønskede samtidig rådgivning og assistance fra STRANDGADE til:
- Fastlæggelse af fremtidig FM-strategi dækkende bl.a. sourcingsnit, mål for økonomi, medarbejdertrivsel, energi og bæredygtighed
- Udarbejdelse af udbudsmateriale med forbedret kontraktgrundlag, der tager højde for de nuværende erfaringer
- Gennemførelse af udbudsprocessen, herunder evaluering, forhandling og kontrakttildeling
- Assistance under transitionen fra nuværende til ny FM-leverandør.
Fremgangsmåde og resultat
Den eksisterende kontrakt blev gennemgået, og fordele og ulemper identificeret.
Der blev anvendt benchmark-data for at kvalificere baseline-omkostningerne og udarbejde estimat for realistiske besparelsespotentialer.
Alternative kontrakt- og styringsmodeller blev diskuteret herunder med inddragelse af elementer fra bl.a. vested, output og frekvensmodeller.
Der blev udarbejdet et opdateret udbuds- og kontraktmateriale, og udbudsprocessen blev igangsat bl.a. med udarbejdelse af markedsanalyse for at identificere de mest egnede leverandører.
Kunden indgik ny kontrakt, og idriftsættelsen skete i henhold til budgetteret tid og økonomi.