Hvordan kan Facility Management bidrage til en forbedring af virksomhedens ESG rapportering og performance?
Baggrund
Der er de senere år vedtaget en række ambitiøse politiske tiltag og love vedrørende rapportering af aktiviteter indenfor bæredygtighed/ESG.
Konsulentgruppen Strandgade har derfor i 2022, 2023 og 2025 foretaget en række analyser og offentliggjort akademiske artikler omkring hvordan kravene bedst muligt efterleves i en dansk FM-sammenhæng. Dertil har Strandgade udarbejdet en konkret model for kortlægning og arbejde med ESG i en FM kontekst.
Metoden indarbejder perspektiver fra både leverandør- og kundesiden og berør bl.a. forhold som:
- En operationalisering af de lovgivningsmæssige krav, så det er muligt at omsætte disse til konkrete udbudskrav, kontraktkrav og til at formulere KPI’ere i den løbende styring af FM-området.
- En metodik til hvordan relevante data, værktøjer og processer identificeres og sættes i system således at den løbende rapportering sker korrekt og smidigt.
- En indsamling af best practice og hvor langt FM-markedet i Danmark er kommet på dette område. Både i forhold til håndtering af de forskellige ESG-krav, men også i forhold til organisering af arbejdet i de respektive organisationer.
Hovedformålet med metoden er således at oversætte den komplekse lovgivning til konkrete anbefalinger af, hvad man som FM ansvarlig skal gøre.